Oversat fra færøsk og gengiven med tilladelse fra J. P. Gregoriussen og Petur Zachariassen.

KIRKJURNAR Í FÖROYUM
ELDRU HVÁLVKIRKJURNAR
J.P.GREGORIUSSEN
FORLAGIÐ Í STÖPLUM 1997

Mykines kirke    Af Petur Zachariassen


Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image
Indledning


Når der skal fortælles om kirkebyggeri og kirken på Mykines, må ruinen, Bønhúsið på Bønhúsbergi også nævnes. Udgravninger dér har afsløret en bygning med indvendig længde på 5 m og og en bredde på 3,5 m, bygget af vellagte sten. Gulvet og indgangen var belagt med flade sten. Under denne stensætning var der et ældre gulv med et askelag, som formentlig er kommet efter at den første bygning er brændt. Senere er huset genopbygget det samme sted. Der er næppe tvivl om, at det ældste hus har været beklædt indvendigt med træ, formentlig også det næste. Der er ikke fundet noget alter, men måske har det været indbygget i den tykke østvæg. Byggemåden og fundet af en sten tranlampe i gotisk stil, tyder på at bygningen er fra middelalderen.
Click for bigger image Click for bigger image

Et sagn fortæller, at et ægtepar havde bosat sig uden for indmarksgærdet et stykke fra bønhúsið. En aften var de til messe og lod deres lille barn ligge sovende hjemme. Da de kom tilbage efter messe, var barnet forsvundet og blev ikke senere fundet. Efter denne tildragelse, tog de deres hus ned og flyttede det ind i bygden. Endnu skal vejen til dette hus kunne ses.
Top of page


Den tidligere kirke
31. juli 1862 har Mortan Andreasen, født 1816 på Argir, på opfordring, indleveret en detaljeret oversigt over tømmer og andet bygningsmateriale til en ny kirke på Mykines, der skal være 22x11 alen. Om det er samme Mortan, der bygger kirken om efteråret året senere, vides ikke med sikkerhed. Omkring Olai, 29 juli, samme år, er han i hvert tilfælde færdig med at bygge en ny kirke på Nólsoy, så det kan have været ham.

Per í Nesinum, født 1800, skal have stået for stenarbejdet og han vær kendt for sin dygtighed. Der er intet skriftligt om hans deltagelse i byggeriet, men samtidig med at kirken blev bygget vides han at have været på Mykines og besøge sin datter, der senere blev kendt som Gamla Lisa og jordemoder på Mykinesi. Det er dokumenteret, at Per har udført den meget smukke stensætningen af huset Lækjun.

Den nye kirke bliver den 3. november 1863 synet af udvalgte mænd, Jacob Heinesen og Jesar Jacobsen. De siger »at den anses efter bedste skjøn at være udmærket godt udført«.

15. oktober 1877 sker der store skader på kirken i et forfærdeligt uvejr. Allerede 2 dage senere er mænd fra Mykines i Bø efter så mange byggematerialer, som nødvendigt for at udbedre skaderne tilstrækkeligt til, at kirken kan forblive stående den kommende vinter. Dette fremgår af en skrivelse, som Vágapresten 19. oktober 1877 sender til amtmand Findsen, hvor der endvidere står: ...Såvidt jeg har forstået, er den østlige Endespærre og 6 alen af en Langsylle med et Overvindue revne bort. Et andet Vindue har også lidt Skade, ligesom Muren skal være sprængt.

5. april 1878 bliver der afholdt syn over skaderne på kirken. Synsmænd er Laurits Olsen fra Sørvági og Heini Zachariassen fra Bø. Ud over synet, bliver der også fremsat forslag til, hvordan kirken kan genopbygges. Sydvæggen skal flyttes en alen indad og der skal stensættes med seks vinduer. Tagrejsningen skal gøres lavere og tårnet skal ligeledes gøres lavere.

Af synet fremgår det endvidere, at kirken er 24 1/4 alen lang og 12 1/2 alen bred udvendig. Den har otte vinduer side om side i sydfacaden med 6 tommer mellem hvert og der var 2 vinduer i vestgavltrekanten. Kirken havde 45 graders rejsning og højt tårn. Vinduesarrangementet er det samme, som stadig er i Saksun kirke fra 1858 og som var i Mikladals kirke fra 1859.
Top of page

Kirken bliver genopbygget
I synsdokumenterne er der også en liste over, hvor mange materialer det er nødvendigt at nyanskaffe. Ud over nogle tagspær, der kunne genanvendes, omfatter listen materialer til nyt tag, fodremme og tværbjælker, 30 spær på 16 fods længde, skálkar, ny 1 1/4 " tagbrædder og ny birkebark til at lægge under græstørven. Endvidere 30 tønder cement, 20 tønder kalk og 150 tønder sand. Alle materialerne skønnes at koste 2.234 kroner 48 øre. Materialerne kommer til Mykines med skibet »Surprise« i maj måned 1878. Om alle materialerne komme ud er tvivlsomt, men formentlig er de det.

For at belyse, hvordan forholdene var ude på Mykines, er her et brudstykke af et brev, som Vágapræsten sender amtmanden efter synet af kirken.
Brevet er skrevet 9. april 1878.

... Naar der er foreslaaet 20 Td. Cement, er det mulig temmelig meget, men paa den anden Side vilde det ogsaa være galt, naar man paa et saa afsides Sted som Myggenæs stod midt í Arbejdet ogsaa savnet noget... Jeg skal tillade mig at foreslaae at et Skib fører alt Tømmeret til Øen, efterat Skibet underveis først havde varet inde paa Sørvaag for at lade det fornødne Sand. Dette haves nemlig ikke paa Øen, og efter hvad jeg hører, vil en Baad ikke kunne mere end 12 Td. deraf, saa det vil blive besværligt at bringe det fornødne Sand til Øen ved Baad. Muligt vilde det ogsaa være nødvendigt, at Skibet medtog 1 á 2 Baade med Mandskab fra Sørvaag, for at Losningen kunde gaae hurtigere for sig, da jeg antager, man vanskelig vil faae nogen Handelsmand til at lade sit Skib ligge ud for Myggenæs længere end høiest nødvendig.
Sluttelig skal jeg tillade mig ærbødigt at indstille, at der indbetales hver af Sýnsmænderne 4 Kr. som Vederlag for deres Arbeide og den Tid der undgik, idet denne kan sættes lig med 2 dage, om vi end brugte Natten.
  Jensegjærde 9. April 1878.
Ærbødigst G. Engelsted
Højvelbaarne
Hr. Amtmand Finsen R: D:

Men tiden går. Arbejdet bliver ikke udført før 1879, altså året efter. I skrivelse til amtet 1. juni 1879 bliver det anført, at det bliver nødvendigt med ændringer i forhold til det første syn. Nu bliver nordvæggen flyttet en alen indad og der stensættes yderligere i sydfacaden. Væggene bliver ikke forhøjet, men der bliver alligevel plads til en loftshvælving. På dette tidspunkt er arbejdet i gang. Ud på efteråret er kirken færdig og 9. oktober bliver den synet af Thomas Danielsen og Jesar Jacobsen.
20. oktober 1879 skriver præsten Hjort i et brev til provsten Sørensen, at han den 16. oktober 1879 har indviet kirken og at han prædikede over Jesajas 28. kapitel, vers 16.

Følgende byggede kirken:

Tømmerarbejde:  
  Harald Olsen, Miðvági, formand
  Joen Frederik Danielsen, Miðvági
  Joen Abrahamsen, Joen Heine Jacobsen, Jeser Jensen, Jeser Abrahamsen, alle fra Mykines.
 
Stenarbejde:  
  Laurits Olsen, Sørvági, formand
  Hans Pauli Mouritzen, Sørvági
 
Jernarbejde:  
  Jesar Abrahamsen, Mykines

Arbejdet varede ialt 83 dage og var betalt således:

Tømmerarbejde
Stenarbejde
Jernarbejde;
Fragt
kr.
kr,
kr.
kr.
947,97
440,85
25,99
24,42
Ialt     kr. 1.441,42
Materialer indkøbt på forhånd
Fakturaer 30-37, forskellige materialer og arbejder
    kr.
kr.
2.234,48
416,64
Samlede byggeomkostninger     kr. 4.091,98

Der findes endvidere dokumenter, hvoraf det fremgår:

At der ved Kirkens Ombygning i 1879 af 27 Mand blev gjort 3652 Timers Pligtarbejde attesterer vi undertegnede Værger for Myggens Kirke.
  Joen Abrahamsen
O.]. Jacobsen

Dette pligtarbejde bliver senere godtgjort med kr. 117,49 til fordeling mellem 27 mænd, i forhold til det antal timer, de havde deltaget i arbejdet.
7. oktober 1879 bliver der afholdt auktion over overskudsmaterialer. Auktionen indbragte ialt kr. 177,55. Efter fratræk af forskellige udgifter, er det endelige resultat af auktionen kr. 160,78. Dette attesterer syslemand Z. Nielsen 7. februar 1880.

Af dokumenter fremgår det, at der har været store problemer med fugt i kirken og man er derfor bange for, at kirken skal rådne op. I syn, som foretages 19. juni 1882, foreslås det:

at der anbringes 3 Aabninger eller Ventiler, 12 tommer i Gennemsnit i Hvælvingen for at befordre Lufttræk. ... Der anbringes Kramper paa to Vinduer til.
  Thomas Danielsen
Harald Olsen

Siden kirken blev genopbygget i 1879, er der ikke sket de store forandringer. Kort før anden verdenskrigs begyndelse, har Haldur Joensen fra Mykines lavet og isat nye vinduer i sydfacaden, medens det vindue, der er i nordsiden er det oprindelige. I midten af 1970'erne blev der lagt plastikmembran oven på birkebarken og der blev lagt nye græstørv. Dette arbejde forestod Jógvan Meinhard Johannesen fra Mykines. Yderdøren er siden også udskiftet.
Top of page

Kirkeinventaret
I forkirken er der en kirkebøsse af messing, der oprindelig var stormklokke i en russisk trawler, der strandede syd for bygden i oktober 1956 og blev slået til vrag. Klokken er ændret til kirkebøsse af smeden Dánjal Tausen fra Sørvág og skænket kirken af degnen Benadikt Davidsen i 1958.  
Click for bigger image Click for bigger image  
 
Et krusifiks skåret i eg af Frida á Hamre, er en gave fra menigheden i 1957.
Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image  
 
Altertavlen viser korsfæstelsen. Den er malet af en ukendt kunstner, købt i København og er en gave givet i 1905 af Joen (Jógvan) Abrahamsen, kongsbonde på Mykines.
Click for bigger image
 
Thorvaldsens Kristusfigur i gips (Denne figur findes i mange forskellige størrelser i mange andre kirker rundt omkring i verdenen).
Click for bigger image
 
To gamle alterlysestager i bronce.
 
Sølv alterkalk og-tallerken.
 
To alterlysestager i messing.
Click for bigger image
 
En tre armet messinglysestage, som menigheden skænkede i 1957.
Click for bigger image
 
De to messing lysekroner er skænket af menigheden.
Click for bigger image Click for bigger image
 
Et messing dåbsfad med inskription, våbenskjold og årstallet 1643.
Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image
 
Kirkeklokken med inskriptioner er en gave fra menigheden og støbt af Johan Jacob Ritzmann i København 1827.
Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image
 
Ud over dette inventar, er der i kirken opsat mindetavler med navnene på de Mykines beboere, der fandt deres grav på havet. Tavlerne sad oprindelig på Mindesmærket ovenfor bygden.
Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image
 
Ligeledes er der en mindetavle opsat af det Islandske luftfartsselskab, hvis fly styrtede ned på Mykines 29. september 1970 og hvorved 9 personer omkom.
Click for bigger image

Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image
Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image Click for bigger image
    Click for bigger image Click for bigger image
Top of page

Kirkegang før i tiden
Der blev afholdt gudstjeneste hver eneste helligdag i kirken. Oftest var det degnegudstjeneste, idet der ofte gik meget lang tid mellem besøgene af en præst. I vinterhalvåret har der næppe været præstebesøg. Og til andre årstider var præsterne heller ikke særlig interesserede i at risikere at ligge vejrfast i Mykines, som der jo altid er risiko for. Præsterne var før i tiden altid danske og der er intet at sige til, at de frygtede et sted som Mykines. Der var ingen telefonforbindelse før i 1927 og forbindelsen med båd var lunefuld og farefuld, da Mykinesfjørð er et af de strømhårdeste farvande på Færøerne.
Det skete derfor ofte, at præsten kom til Mykines en dag med godt vejr, selv om det var almindelig arbejdsdag. Da kunne båden vente på ham medens gudstjenesten foregik. Der er intet at sige til, at der kun kom få mennesker i kirke en sådan dag, for der var arbejde at udføre i ind- såvel som udmark ligesom man var ude at fiske netop sådanne dage med godt vejr. Således foregik det i tiden op til første halvdel af 1900 tallet.
I vore tider er alt dette historie. Der er kommet telefon og den søværts forbindelse er blevet meget bedre, ligesom der nu er helikopterforbindelse.
Top of page

Tildragelser
Den første gang der blev afholdt gudstjeneste på færøsk i Mykines kirke, var en juleaften eller første juledag sidst i 1920-erne. Det var læreren Pól Petersen, der læste juleevangeliet på færøsk.
Der har været orgel i kirken i mange år. Indtil 1950 - 60 erne var Heini Jacobsen organist og menigheden sang godt med. Især var sangen god, når enten maleren S. J. Mikines eller Elias Zachariassen (nu Ivarsson og bosiddende i Island), var i kirke. De havde begge så gode sangstemmer.

Drenge kan finde på så meget. De havde lagt mærke til, at de ældre mænd lagde deres piber i huller i kirkegårdsmuren, når de skulle i kirke. Formentlig har piberne været for varme, der har været tobak tilbage i piben ligesom gløder i piben har gjort det farligt at have piben i lommen. Mændene har vel lagt piberne i muren for at tænde igen efter gudstjenesten. Men så var det, at drengene »lånte« piberne og røg i smug medens de gamle var i kirken. Det galt om at lægge piberne tilbage i hullerne, inden kirkegangen var forbi.
Top of page

Helligdage på Mykines
Trettandi (Hellig Tre Konger) har altid været helligdag hele dagen på Mykines. Dette til forskel fra andre steder på Færøerne, hvor der kun var kirkegang om aftenen og dagen ellers almindelig arbejdsdag.
Frem til begyndelsen af 1900 tallet var der kirkegang onsdag i fasten. Dette var ikke altid belejligt, for ofte var der et eller andet arbejde, der skulle udføres. Så det hændte, at man i gang med et eller andet før kirketid, men naturligvis ikke under selve kirkegangen. Man ventede til sidste bedeslag havde lydt, så gik man i gang igen. Der var altid et eller andet, det gjalt om at komme først til, som for eksempel, når der var chance for at finde drivtømmer.
Top of page

Historien om Den Sorte Død
Kirkegården på Mykines er kendt for den store mængde af store kvan planter, der vokser dér. De blev sået eller plantet efter at den Sorte Død havde hjemsøgt Mykines. Da døde mange mennesker og hvor de er begravede, er der aldrig siden anlagt grave. Ellers er der uden tvivl lagt grave oven på tidligere grave andre steder på Kirkegården.
Sagnet fortæller, at Den Sorte Død aldrig kom oven for Brunnstein på Túvalagsgården. Der er en lille rende eller grøft, der løber neden for huset Lækjun og Jákupi hjá Olavi's hus . Det siges, at nogen, der var synske, havde set en kone gå med en kost og fejet nedad fra Brunnstein, således at smitten ikke kom oven for dette sted.
Top of page

Kilder:
Jógvan Meinhard Johannesen, Mykines
Føroya Landsskjalasavn
Trapp, Føroyar, 1968
Føroya Kirkjutíðindi